Søg

Linkedin

Karriere

English
Elmann har bistået FORCE Technology med salget af SonoSteam

Elmanns M&A team ledet af advokat og partner Søren Ingerslev har bistået FORCE Technology med salget af ”SonoSteam”-teknologien til Sanovo Technology Group.

Sanovo Technology Group er verdens førende producent af maskiner og automatiseringsanlæg til æggeindustrien. SonoSteam-teknologien kan berøringsfrit desinficere produkter indenfor madindustrien via en kombination af damp og ultralyd. Den patenterede teknologi er miljøvenlig og uden brug af kemikalier, og dens effekt er med stor succes blevet testet på forskellige typer af produkter, herunder æg.

Med nyerhvervelsen af SonoSteam-teknologien bliver Sanovo Technology Group i stand til at reducere bakterierne, der er forbundet med håndtering af æg, men teknologien kan også benyttes til andre forretningsområder, hvor sterilisation er nødvendigt. Foruden teknologien erhverver Sanovo Technology Group alle de aktiver, patenter, varemærker, navnerettigheder og produktionslokaler, som er forbundet med SonoSteam. Derudover vil fem ansatte, som har arbejdet med udviklingen af SonoSteam, fremover være tilknyttet Sanovo Biosecurity A/S.

Transaktionen vidner om Elmanns speciale i virksomhedsoverdragelser (M&A), hvilket du kan læse mere om her









Kontakt:


Søren Ingerslev
Advokat (L), LLM,
MBA, Partner

T: (+45) 33 34 78 03
M: (+45) 30 31 94 51
E: si@elmann.dk